Det er ikke så længe siden, at den helt store snak var de mange el løbehjul, man kunne finde i det offentlige rum, som egentlig ikke havde nogle private ejere, men var eget af firmaer, som alle mennesker kunne benytte sig af.
Pointen var, at man især i storbyerne skulle have et transportmiddel, der knapt nok forurenede, men som mange mennesker kunne benytte sig af, uden de skulle have et kørebevis til dem.
Desuden fyldte de heller ikke så meget, at man kunne via en låseordning benytte dem fra der, hvor man fandt dem eller lejede dem, og så kunne man køre hen til, hvor man skulle bruge dem og efterlade dem der – indtil den næste person kunne overtage dem.
Man kunne så betale via en app eller lignende, som låste op for løbehjulet, hvor man så blev trukket i beløbet, når man var nået til ens endelige destination.
Ordningen så man især i mange europæiske storbyer, hvor idéen bredte sig til Danmark og specielt de større byer.
Ikke alle var dog lige glade for den her ordning, for det vidste sig, at der var flere problemer end som så, hvilket afstedkom af, at der sker en stor forandring, når man nærmest fra den ene dag til den anden får en invasion af et nyt transportmiddel i trafikken.
Mange mennesker anede ikke, hvordan de skulle gebærde sig i trafikken, hvor de skulle holde tilbage, om de måtte køre på vejene, eller om de skulle holde sig på cykelstierne.
Desuden valgte mange at køre på de el-løbehjul, mens de tjekkede deres telefoner eller hørte musik, hvorfor de ikke kunne orientere sig ordentligt i trafikken.
Og fordi man mere eller mindre bare kunne efterlade de løbehjul, hvor man fandt dem, så kunne de ende med at ligge og fylde de meste irriterende steder i trafikken.
Men tendensen er nok kommet for at blive.